Velkommen til hvalpekassen

Hvalpekassen vil løbende blive opdateret med billeder af Enya og hvalpene. Følg med og læs om forløbet herinde både når vi opdatere om Enya og når de små kommer til verden. 

23.03.2018

DAG 45. 
Hvalpene har i dag været på tur, vi pakkede bilen og tog de små med i sommerhus. De fik selskab af Huxie og Minna, som var "babysitter" for en stund. Der blev leget vildt i de mange nedfaldne blande, bidt i grene og hygget med de store hunde. Køreturen var endnu engang fuldstændig gnidningfri, de er nogle dygtige små hvalpe!

22.03.2018

DAG 44. 
I dag har den stået på hygge i haven. Vejret var skønt og vi nød alle den smule sol, som kom frem i ny og næ. Der blev leget og hygge i bøgehækken, et tilflugtssted som hvalpene af en eller anden årsag altid finder utrolig interessant. Også de store hunde var med på leg.

20.03.2018

DAG 42. 
Det har været en stor og begivenhedsrig dag i dag, hvalpene har været på udflugt i Holstebro by. Vi kørte en tur til gågaden, fik polstret to indkøbsvogne og tog de små med på tur gennem shopping centeret og ned i gågaden. Vi kørte også forbi busholdepladse og togstationen, så hvalpene kunne lære forskellige lyde at kende i tygge men stadig nye omgivelser. 
‚ÄčEn socialiseringstur som for os er vigtig. Vi synes det er vigtigt at hvalpenes horisont udvides og at deres "kuffert" bliver fyldt med en masse gode og lærerige oplevelser, så de er klar til at flytte hjemmefra som 8 uger. Vi har altid lagt utrolig stor vægt på, at vores hvalpe socialiseres både med nye omgivelser, nye mennesker og andre dyr. Hvalpene nød turen til fulde, hverken larm fra busser og forbipasserende tog havde nogen effekt. De lænede sig afslappet tilbage og lyttede med spidsede øre og store øjne. Derudover fik de også en masse opmærksomhed fra de mange forbigående mennesker, som lige måtte sig hej til sådanne nogle guldklumper - vi forstår dem jo godt. Selvom det var en spændende og oplevelsesrig tur for dem, betød sådan en udflugt også, at der var fuldstændigt udsolgt på vejen hjem. 

19.03.2018

DAG 41. 
6 uger! Yes i hørte rigtigt.. Hvalpene er nu 6 uger og der er i den grad fart over feltet. Der bliver testet grænser af blandt de små, det er en naturlig del af at blive "voksen". De skal lære at deres handlinger har konsekvenser. Fx at det gør ondt at bide, måske er lidt biden okay, men meget biden betyder en anden hvalp bliver "ked af det". Det er vigtig de selv lærer denne grænse at kende, så de kan respektere og forstå hinandens signaler. Det er alle redskaber, som de i den grad kommer til at bruge, når de bliver store og selvtændige hunde. 

18.03.2018

DAG 40. 
Endnu en Søndag er gået med besøg af vores skønne hvalpekøbere. Der er blevet nusset, leget og kysset til den helt store guldmedalje. Vi kan godt forstå i glæder jer, og at ventetiden er hård og lang. Men heldigvis er der snart ikke længe til at de små flytter hjemmefra. Efter en lang dag med besøg, er det nu godt med en tiltrængt lur. 

17.03.2018

DAG 39. 
Hvalpene har vi dag haft besøg af Lågsus. Lågsus er en Sibirien Husky på 2 år, som er den sødeste og mest kærlige dreng. En perfekt kandidat til at møde vores hvalpe, så de lærer andre hunderacer at kende. Det var en positiv oplevelse for begge parter.

15.03.2018

DAG 37. 
Hvalpene har været på tur i den store verden udenfor - eller rettere i baghaven, som endnu er et nyt og stort uudforsket terræn for vores hvalpe. Der er nok at give sig i kast med, der skal spises græs, bides i græne, løbes stærkt og leges i stor stil. Vi synes de er noget så skønne.

13.03.2018

DAG 36. 
Så kom der endnu en udvidelse i hvalpeland! Hvalpene har fået hele carporten som legeland, indrette både til sjov og leg, men også med elementer som skal styrke deres kropsbevidsthed og balance. Behøver vi sige det var et hit ? 

12.03.2018

DAG 35. 
I dag bliver hvalpene 5 uger! Tiden flyver afsted, når man bruger alt tiden på disse skønne guldklumper. Nyd billederne af de små.

11.03.2018

DAG 34. 
Hvalpene har i dag haft besøg af deres nye familier endnu engang, forventningsglæden er stor. Både os og hvalpene nyder selskabet og den dikation, som vores hvalpekøbere udviser. Vi er så glade for de kommende familier, som vi sender vores hvalpe hjem til - de kunne ikke få et bedre hjem! 

07.03.2018

DAG 30. 
Hvalpene har igen fået udvidet i hvalpeland. De er nu så store, at de ikke behøver hvalpekassen mere. Den er derfor blevet fjernet og hvalpene har nu endnu mere plads at boltre sig på.

05.03.2018

DAG 28. 
I dag bliver hvalpene 4 uger - tiden flyver afsted og der er fuld fart over feltet. De bliver kun endnu sødere som tiden går. 
De har i dag været ude på køretur og en tur forbu dyrehospitalet for at blive chippet, alle hvalpe tog det i stiv arm både hos dyrlægen og turen i bilen. De snorkede hele vejen hjem ;-)

04.03.2018

DAG 27. 
Der har været gang i den i dag. Hvalpekøberne har været på besøg og det er som altid super hyggeligt. Der er vist ingen tvivl om, at der er nogen som glæder sig til de små er klar til at flytte hjemmefra.

02.03.2018

DAG 25. 
Det er ikke kun os, som nyder stor glæde af at der er hvalpe i huset. Huxie elsker de små, og kan slet ikke få nok af dem. Han både hygger og leger med dem. Huxie er rigtig god til de små, han er så blid og forsigtig og ikke mindst ekstrem kærlig, da han lader dem bide i ham og gøre lige hvad de vil - bedre legeonkel finder der vist ikke.

01.03.2018

DAG 24.
Der sker hele tiden noget nyt, hvalpene udvikler sig hurtigt og de blever mere og mere til små hunde. De er nu selv begyndt at drikke af vandskålen, det resulterer nogle gange i et lille bad eller to hvis de bliver lidt for modige ;-) 
Dog er vandskålen stadig det bedste sted at sove - vi forstår dog ikke hvorfor <3

28.02.2018

DAG 23. 
For os er miljøprægning ekstrem vigtigt. Vi har gennem hele hvalpenes opvækst stor fokus på at hvalpene stimuleres på forskellige måde specielt i miljøet og lyde herfra. Det kræver tilvænning at høre lyde fra fx busser, udrykning og fyrværkeri. Derfor starter vi allerede nu med denne lyd CD, som indeholder en masse forskellige lyde fra dagligdagen. Det er også denne CD, som vores hvalpekøbere får med så de kan forsætte og vedligeholde træningen hjemme. Vi starter altid på laveste lydnivau og skruer gravist op. 

27.02.2018

DAG 22. 
Der er mange nye indtyk disse dage, hvalpene har mødtes med deres nye familier, de har fået udvidet hvalpekassen, så der er plads til sjov og leg, og de er nu begyndt at spise lidt hvalpefoder. Det er alt sammen noget, som godt kan gøre en lille hvalp træt, og ja... nogle gange må man jo så give efter til trætheden uanset soveposition :-P

26.02.2018

DAG 21. 
3 uger allerede !! Det er slet ikke til at forstå hvor tiden bliver af. Hvalpene bliver i dag 3 uger gamle, og det betyder at de skal have udvidet deres hvalpekasse og ikke mindst, at de nu skal introducers for rigtig mad de kommende dage. Begge dele plejer at være en stor succes! De små når nu en alder, hvor de rigtig begynder at udforske og stå på egne ben, det er fantastisk at se hvordan de rigtig begynder at være små hunde nu - nu har de også tilsvarende mere plads at boltre sig på. 

25.02.2018

DAG 20. 
Der er liv og glade dage i hvalpekassen. Efter hvalpene åbnede deres øje og nu fuldt kan høre, bliver der udvorsket en hel del. Det kræver også meget energi, når verden pludselig er stor spændende, derfor bruger hvalpene stadig meget tid på at sove - noget de er gode til. Alternative sovestillinger er også noget som udforskes, se selv på billederne. 

Ikke nok med det, så havde de også besøg igår af deres kommende familier, der blev nusset og hygget til den helt store guldmedalje - også nogle navne blev afløret. Vi er sikker på, at de små glæder sig lige så meget som jer - selvom vi ved ventetiden er svær ;-)

19.02.2018

DAG 14. 
14 dage gamle, og nu med åbne øjne. Alle hvalpene har nu åbnet deres øjne og hvor er de bare skønne!!
I takt med hvalpene åbner øjnene, begynder de også at kunne høre. De første er startet, hvilket betyder vi nu har noget af en hylekoncer i hvalpekassen. Hvalpene synes åbenbart det er så sjovt, at de nu kan høre hinanden og andre lyde, specilt hyl er meget morsomme, så vi underholdes til den helt store guldmedalje. Men man kan altså også blive træt af al den hylen :-P

17.02.2018

DAG 12. 
De små bliver kun skønnere og skønnere, de er begyndt at vise tegn til, at de snart åbner øjnene - vi glæder os! 
I mellem tiden bliver der bare spist hos mor Enya og nusset en helt masse. 

14.02.2018

DAG 9. 
I dag har ikke været en favorit dag, hvis hvalpene selv kunne sige det. De har i dag fået ormekur for første gang, og den smag var ikke et hit hos de små. Men så er det jo godt at mor Enya er klar med en trøstetår mælk bagefter, så er det hele pludselig ikke så slemt alligevel - bare se på Mr. Grøn.

12.02.2018

DAG 7. 
Tiden flyver afsted med de små, og de er nu allerede 1 uge gamle. Der er sket en del, fødselsvægten er næsten fordoblet, de har fået pigment og i hvalpeland har hvalpene fået selskab af nyt legetøj, som flittigt bruges når der skal soves. Hvalpene er også startet med negleklipning, så de allerede fra små kan vænne sig til dette. Nyd billederne af guldklumperne <3

09.02.2018

DAG 4. 
Hvalpene trives, de spiser og vokser sig kun endnu mere skønne. Pigmenten er nu begyndt at komme til syne. Hvalpene fødes med lyserøde næser og trædepuder, og i takt med de udvikler sig kommer også deres sorte pigment. Vi er helt solgt i disse små sorte poter, er i også det ? 

06.02.2018

DAG 1. 
Første dag i hvalpeland er gået stille og roligt, Enya og hvalpene får hvilet efter aftenen i går. Enya og hvalpene nyder roen i hvalpekassen, hvor Enya passer og plejer hvalpene til den helt store guldmedalje. Mælkebaren er fuld, og hvalpene tager allerede godt fra - nogle har allerede taget 50g på! 
Nyd lidt billeder af de små guldklumper <3 

05.02.2018

Enya har født!! 
8 skønne hvalpe - 4 tæver og 4 hanner, både Enya og hvalpe har det godt. Enya klarede fødslen til UG. Hun er den sødeste og mest kærlig mor, som virkelig tager sig godt af sine hvalpe. 

27.01.2018

Selvom man er høj drægtig, kan Enya dog stadig nyde hendes yngling plads i sofaen, det er både her hun ligger og slapper af og ikke mindst har det bedste overblik udover haven - man skulle jo nødig gå glip af noget ;-)

26.01.2018

Sådan så Enya ud sidste gang hun skulle have hvalpe, hvor der kun var 6 dage til fødsel tilbage i 2016. 

24.01.2018

Enya (Skylock City Glam) har i dag været ved dyrlægen for at få taget røntgen billede og ultralyd af hendes mave, så vi kan se hvor mange hvalpe vi ca. forventer ved fødsel i starten af Februar. Vi gør dette pga. Enyas sikkerhed under selve fødslen. 

Tæl selv og se hvor mange hvalpe du kan finde.. :-)  

19.01.2018

Enyas mave vokser og vokser, hun er nu så stor, at hun har fået ny hundeseng. Normalt sover enya i en rund seng, men der kan maven ikke være i mere uden Enya føler ubehag. Når man ser billedet forstår man hende godt. 

14.01.2018

Enya bliver ugentligt mål og vejet så vi kan følge hendes fremgang i drægtigheden, hun er efterhånden ved at blive stor, maven vokser i hvert fald. 

04.01.2018

Nu da Enya er scannet drægtig, starter vi med hvalpefoder Flatazor Puppy. Det gør vi fordi Enya nu skal have meget mere næring til hvalpene, så de kan vokse og udvikle sig. Deruodver er der også en anden næringssammensætning i hvalpefoder end i voksen foder. Læs mere om Flatazor puppy som vi bruger, ved at klikke på linket. 

02.01.2018

Enya er scannet drægtig, og vi forventer hvalpe i starten af Februar.